Stone's

Version 1.0 - anmeldt pr. 2001.08.07


Selvom de bedste programmer til tekstbehandling og tryksager giver fuld adgang til preview af, hvordan en en given TT-TrueType-font fra Windows ser ud allerede inden den bliver valgt, er der alligevel også tilfælde, hvor man er nødsaget til at bruge den tunge og ubekvemme arbejdsgang med først at markere teksten i program, og derefter finde fontvinduet og vælge en TT-font, blot for at finde ud af, at den alligevel ikke var så god, og derefter starte proceduren forfra igen, osv.

Det kan man få megen fornøjelig, men ikke særlig nyttigt anvendt tid til at gå med, og i de situationer er en fontviewer et handy program, der hurtigt kan give oversigt over de installerede fonte og vise, hvordan de ser ud i praksis som fx. Stone's Fontviewer. Vi starter med de korte facts:

Stone's Fontviewer

Version: 1.0

Win95x

Stone's Software

FreeWare

0.00 dkr
DAN.nytte.font.fontviewer Størrelse 1.000k før installation
Enkel fontviewer giver oversigt over Windows TT-fonte med brugervalgt tekst
http://www.stoneware.dk stone@stoneware.dk Sprog: Dansk

 

Stone's Fontviewer hører til blandt de enkleste indenfor kategorien, blandt topprogrammerne finder vi funktioner som

men man bør bestemt ikke laste SFV for at de ikke har alle disse ekstra, og for mange brugere, unødvendige funktioner med, for det helt grundlæggende med at vise fontenes udseende er med:

Klik på de små billeder for at se dem i fuld størrelse ...

Brugerfladen er enkel med en værktøjslinje foroven og fontlisten over de installerede TT-fonte til venstre, mens hovedvinduet viser den aktive fonts udseende.

Værktøjslinjen giver mulighed for:
- allerede i fontlisten at se fontene formateret med deres egen skrifttype
(se billedet t.h. hvor funktionen er slået til)
- selv at skrive den tekst man ønsker at SFV skal vise i fontvinduet
(standard tekksten er "Stone's Software" som vist på billedet t.v. men det kan være en ide at vælge tekst der bl.a. indeholder ÆØÅæøå... for check af vores danske bogstaver)
- skrift format (fed, kursiv, understreget)
- skrift farve
- informations-ikonet giver 'om programmet' info dvs. autor, navn, versionsnummer ...

I fontvalg vinduet vælges font, og i hovedvinduet vises den brugervalgte størrelse samt standard størrelserne 10, 18, 36 og 72.

Jeg har valgt at vise to billeder, et med view af en normal font og et med en billedfont (dingbats). Til sidstnævnte fonttyper er SFV ikke rigtig god - her supplerer et program som SymSelect rigtig godt. SymSelect er anmeldt andetsteds i SWB OnLine.

Konklusion: Har du ikke brug for det mange og store font funktioner, kan SFV varmt anbefales. Det lille og kompakte program er rigtig nyttigt i en snæver vending - og komplet gratis!

nb bomærke


Copyright © 2001 SWB OnLine